Der findes mange interessante historiske samlinger og fund, som er placeret særlige steder rundt omkring på museerne i Danmark.

Samlingerne indeholder en masse historisk materiale indenfor særlige tidsperioder, tematikker og begivenheder. Hvor nogle historiske områder er godt dækket, så er andre endnu ikke tilstrækkeligt behandlede, blandt andet grundet mangel på historiske fund, og selvfølgelig er der også områder, som fuldstændig mangler at blive dækket.

Der er blandt andet lavet utroligt mange historiske samlinger fra besættelsestiden. Disse indeholder hundredvis af levn og beretninger, blandt andet fra modstandsbevægelsen, og kan give fantastisk indblik i historien. De historiske samlinger og fund indeholder blandt andet blade, avisartikler, sange og beretninger fra modstandsfolkene såvel som særlige fund fra nazisterne.

Yderligere er den store Isenstein samling en meget kendt historisk samling, som på nuværende tidspunkt er placeret i Kongegården, hvor du har mulighed for at se hele samlingen. Den indeholder flere tusinde værker lavet af Harald Isenstein, som er en af danskernes største og mest berømte billedhuggere. Samlingen indeholder kunstportrætter af kendte danskere, heriblandt af Dronning Margrethe II, Karen Blixen og Niels Bohr.   

Der opdages jævnligt historiske fund og historiske minder fra fortiden. Alene i løbet af sidste år er der fundet hundredvis af fortidsminder. På museerne rundt omkring i Danmark er der mulighed for at se disse arkæologiske fund i udstillinger, der dækker mange sider af danmarkshistorien.

I begyndelsen af 2018 fandt man blandt andet en unik kultbygning nær Ribe fyldt med guldskatte, spyd, sværd og andre våbentyper. Det antages, at disse historiske fund stammer helt tilbage fra tiden før kristendommen omkring første århundrede af vores tidsregning. Yderligere mener arkæologerne, at disse fund har fungeret som ofringer i forbindelse med kultiske rituelle handlinger.

Ved besøg på museer har du fantastiske muligheder for at dykke ned i danmarkshistorien på baggrund af de historiske fund og samlinger, idet disse netop fungerer som levn fra fortiden, hvorved de altså har haft en reel funktion på det historiske tidspunkt.