Denne helt enestående samling fra Harald Isenstein består af over 7.000 værker fra den i dag afdøde kunstner.

Om Harald Isenstein

Harald Isenstein blev født i 1898 i Hannover, men allerede inden han nåede skolealderen, flyttede familien til Berlin, hvor han kom i en privatskole, der byggede på ideer om, at børn i de første skoleår ikke skulle lære at skrive og regne, men kun lege. Haralds enestående talenter for tegning og modellering blev hurtigt opdaget, og han blev på det nærmeste betragtet som et vidunderbarn. 

Hovedparten af hans værker består af akvareller og tegning, samt portrætbuster af mange kendte danskere. Den sidste nævnte er nok noget af det han har lavet som han vil blive husket mest for. Han har eksempelvis lavet af Victor Borge, Niels Bohr, Karen Blixen, samt Dronning Margrethe.

Tilbage i 1987 blev hans værker overdraget til Korsør kommune fra hans efterlade enke.

Om Hildegaard Isenstein

Hildegard er født i 1897 i Berlin. Hun giftede sig som 19-årig med billedhuggeren Harald Isenstein og var indtil 1933 hans tekniske medhjælp. 

Harald og Hildegaard Isenstein

Hitlerdiktaturets uhyggelige forfølgelser ødelagde hendes helbred og førte til invaliditet. I starten af 1940’erne begyndte hun for alvor at dyrke malerkunsten udelukkende støttet af Harald Isenstein.

Som autodidakt havde Hildegard Isenstein særlige forudsætninger for at undervise andre, og blev en yderst afholdt lærerinde ved Harald Isensteins private kunstskole. Hun blev aftenskolelærerinde sammen med sin mand og virkede i to vintre ved Borups Højskole i København og flere somre ved Den danske Husflidshøjskole i Kerteminde. Trods sine gigtplagede fingre formåede hun at male næsten frem til sin død i 1960. Isenstein-Samlingen rummer også mange især oliebilleder af Hildegard Isenstein.